Når angsten tager kontrollen.

16. september 2014

Fotografi den 17-08-13 kl. 13.05 #2
Angsten kan ramme os alle. Og det kan ramme helt pludseligt. Det oplevede jeg i 2009, da nogle anfald af hurtig hjerterytme, pludselig en kogende varme, som ud i det blå gjorde mig rædselsslagen for at dø, eller komme voldsom til skade.
Jeg var pissebange for der skulle ske noget. Hele tiden.
Sådan er min altopslugende angst, som jeg føler næsten daglig. Jeg vælger her og fortælle min historie, fordi jeg så hjertens gerne vil dele min historie. Og måske kan hjælpe andre som er i samme båd.

For de fleste mennesker er det at tage toget eller gå i Netto helt almindelige hverdags ting, som ikke kræver andet end man går ned i butikken, eller ind i bus eller tog, men for mig er den slags gøremål helt uoverskuelige langt de fleste dage!
Når jeg ser tilbage på det i dag, er der nok flere udløsende faktorer.

Jeg tror, at jeg igennem længere tid havde følt mig stresset da jeg i 2009 fik en stalker. Jeg var lige rykket i lejlighed alene, i Odense og skulle til at starte et nyt liv der. Efter kort tid i den nye lejlighed blev der pludselig efter længere tids chikane fra en mand online, banket på min dør. Der stod manden sammen med 2 andre, fra nettet, og pegede en pistol mod mit hoved. Jeg var pludselig ikke længere tryg det nye sted, og der startede angsten. (læs artikkel om det HER.)

Hjertet spiller som trommer.
En aften hvor jeg var alene hjemme kort efter jeg var blevet opsøgt, begyndte mit hjerte pludselig at banke voldsomt derudaf. Jeg kontaktede vagtlægen da jeg oprigtig var bange for der var noget galt i mit hjerte. Det var der ikke, alt var fint. Jeg slår det hen, indtil jeg nogle dage senere i Brugsen, igen oplever det banker voldsomt, og jeg får hedeture, og bliver voldsom svimmel og føler alle vare overfalder mig, og jeg til sidst kommer til mig selv på kontoret i Brugsen hvor en mand sidder og ser helt forskrækket ud, og spørger mig ” Er du okay? Har du angst?”
Hans spørgsmål kørte rundt i mit hoved – “Angst?” det ved jeg ikke, har jeg angst?

Dette sker igen med nogle dagens mellemrum, hvor jeg får hedeture, svimmelhed og igen må flygte ud af fitness center, butikker, og pludselig ikke kan overskue andre mennesker, uden at føle mig utilpas.

Det gør mig naturligvis nervøs, jeg har aldrig før oplevet disse “anfald” og ved ikke hvordan jeg skal håndtere det. Lægen sagde jo bare mit hjerte ikke fejlede noget. Men han talte jo ikke om mit sind – altså den angst jeg er blevet angrebet af!

Jeg fik flere og flere anfald, og blev til sidst sendt på sygehuset. Her blev jeg gennem tjekket og alt var som det skulle være. Men hvad er det så?

Min hjerne kørte på højtryk døgnet rundt. Tankerne kørte uden pause og konstant fik jeg tanker om at alle ville mig ondt, en rigtig grim tanke. Jeg har ikke kontrol over, om de vil mig ondt, jeg kan ikke styre noget eller nogen. Hvad hvis jeg faktisk bliver slået ihjel af den her fyr som stadig dagligt sender mig trusler via. div. falske profiler, og mails mens han sender mig billeder og videoer af mig som han har filmet i smug. Og så dukkede der alle mulige billeder op i mit hoved fra div. tv programmer jeg havde set omkring stalking i udlandet, hvor kvinder ender med at dø fordi stalkeren tager livet af dem. Tankerne kørte konstant.
– Han (altså min stalker) huskede mig konstant på at jeg skulle dø en dag, at han ville gøre ende på mit liv en dag.

Vil ikke være alene
Jeg gik fra at være en kvinde med fast job, til at være noget der minder om en zombie der ikke rigtig forlader hjemmet, med mindre det nødvendig. Jeg flygter ud af butikker i tide og utide med sveden sprøjtende ud af kroppen, og ild rød i hoved. Jeg lukker mig inde, og lukker alle ude. Og kan pludselig ikke sove om natten længere og når jeg endelig sover så det max 5-10 min af gangen.

Jeg fik det værre og værre som dagene gik.

Mit liv handlede ikke længere om, at skulle ud med vennerne. Efter 6 måneder, tog jeg igen til lægen, og fortalte om hvordan jeg havde det, jeg ville bare ha mit liv tilbage. Her fik jeg diagnosen “Post traumatisk Stress – og angst” – Der sad jeg og tænkte tilbage på ham manden i Brugsen, som spurte om jeg havde angst, han havde kunne kende mine symptomer, han havde enten mærket angst selv, eller oplevet andre med det.

Jeg tænkte, NÅ okay, Post traumatisk stress har jeg da set lidt om i tv men angst? – hvad er det og hvordan fanden kommer jeg af med det igen, hvordan får jeg taget mit liv tilbage? Jeg vidste nada omkring det. Jeg fik tid ved en psykolog som skulle gøre mig klog på hvad pokker jeg gør med de her ting jeg nu pludselig har stående på papir, og som jeg bære i min krop. Jeg kendte ikke andre med disse diagnoser, og følte det var rigtig og få en tid ved den her psykolog.

Min familie og venner kunne slet ikke sætte sig ind i min følelse, de havde jo aldrig mærket den. og angst er jo tanker inde i hovedet, og det er kun dem, der selv har prøvet det, der virkelig kan leve sig ind i, hvordan det er og leve med det.

Psykologen bad mig skrive mine følelser ned i en slags dagbog, jeg skulle lytte til rolig musik. Det er muligt det virker for nogen, men det gav ikke den voldsomme effekt på mig. Jovel mine anfald blev mindre, når han handlede men jeg fik stadig mine hedeture, og fik stadig tanker om at nu det min tid til at forlade verden hver gang en fremmet kiggede på mig. Kort sagt var jeg bange for at dø hele tiden.

Jeg vil ud af min angst.
Min terapi handler blandt andet om, at man skal væk fra sin angst. Jeg var jo pludselig bange for helt alm. hverdags ting.

Det er lidt, som om jeg skal lære at være blandt mennesker igen, enten til fest, fitness når jeg handler og så videre, alt hvor man nu engang skal være social. Jeg er i dag begyndt og tage ned og handle mens jeg ved der mange mennesker, det svært og jeg får det af helvede til indimellem, men jeg tvinger mig til at blive i butikken, mens jeg overbeviser mig selv om at det snart er overstået, og det er sådan ting man altså skal, man er nødt til at tage ud mellem andre mennesker indimellem. Jeg vil bare ikke finde mig i at leve et begrænset liv!Jeg vil ha mit liv tilbage og leve det fuldt ud. Men det kræver, at jeg selv arbejder med min angst HVER DAG. (Som i året rundt)
At jeg bliver siddende i toget eller bliver i butikken, selvom jeg føler, at jeg er ved at blive kvalt. I starten tog jeg bare de 10 skridt ud til vejen, og så løb jeg tilbage, og guderne skal vide at jeg prøvede,og stadig prøver. (Virkelig) Bare det at skulle svare folk på gaden når jeg er ude og nogle henvender sig til mig er nok til at jeg kan brænde sammen i mit hoved.

Heldigvis har jeg et godt netværk. Min familie og mine venner har været der for mig hele vejen! (I guder hvor er de fantastiske, og meget tålmodige.) Jeg bildte mig ind i begyndelsen, at når jeg kom til psykolog, ville jeg få en eller anden trylleformular, og halløj så var jeg helt rask og kunne det hele igen. Men nej, sådan hænger verden ikke sammen. Psykologen hjælper dig ja, men det hjælper dig udelukkende til at sætte tanker i gang, så du kan arbejde med dig selv, men det helbreder ikke, du får nogle værktøjer, der kan bruges. Men der kun en som kan gøre mig rask, og det MIG.

Der findes mange former for angst, nogle er angst for dyr, andre for eksamen, og så der min form for angst som er socialangst.
Lider du selv af angst? Vil du vide mere, så se HER

Indeholder affiliate links

Relaterede Indlæg

5 Kommentarer

  • Svar Jeg er endt i et fængsel. | heidihhansendk at

    […] første angst anfald kan du læse om her. Efter det første anfald bliver tingene stille, og rolig værre, og der kommer mere og mere angst […]

  • Svar Sarah at

    Puha, det kender jeg godt alt det du skriver. Jeg er i gang med kognitiv behandling og håber at det virker, for jeg vil virkelig også gerne af med min angst så jeg kan leve et optimalt liv! De bedste tanker fra sarah

  • Svar Lulu at

    Wow, jeg er imponeret over, at du fortæller din historie på den måde! 🙂 Jeg selv har også lidt af angst for nogle år tilbage – jeg havde først og fremmest angst for opkast, men også sygdom generelt, og det udviklede sig senere til angst for alle mulige ting som rygere, tatoverede folk osv. Kender du mon til realistisk tænkning? Det har jeg selv gjort rigtig meget brug af (også nu, hvor jeg er kommet ud af den). 🙂 Men bare kæmp videre, selvom det er dødhårdt. Lige så stille kommer du om på den anden side. At komme ud af angsten er det bedste, der er sket mig.

    http://09tiblog.blogspot.dk/

  • Svar Ninna at

    Hold nu op en historie! Hvor er det flot og modigt at du fortæller din historie om angsten. Det er da at gå imod angsten og sige du bestemmer ikke over mig, at skrive sådan et indlæg! Uden at kende dig, så virker det til at du er på rettet vej og fedt at du deler din historie! Jeg har netop selv skrevet et indlæg på min blog, det er dog bare om at miste. Men jeg tror bestemt at det er vigtigt at man tør dele de tunge emner op, måske det kan hjælpe andre!
    Jeg skynder mig at følge dig – jeg vil være med på din rejse :)!

    Du er sej!
    Tanker herfra
    http://www.etskridt.bloggersdelight.dk

    • Svar Heidi H Hansen at

      Hej
      Mange tak for de søde ord,og din kommentar. 🙂
      Hver dag er en kamp, men jeg skal nok vinde over den med tiden det ved jeg. 🙂

      Knus

    Skriv kommentar