Slut med fed mave og slatne baller

28. december 2015

Jeg har tidligere på bloggen lavet indlæg omkring mit vægttab, med hvad jeg syntes var meget grænseoverskridende billeder, og da jeg har taget på igen undlader jeg i denne omgang at dele nye med jer – i skal helst ikke gå ind i det nye år med traume.

Vi kender alle typen. Den type, der på Facebook eller Instagram, Twitter you name it, hvor belastende meget sundere og bedre de er end alle andre.
Typen der lige logger på sin Facebook app i fitness slaveriet klokken lort om morgen alle ugens dage. Den samme type der bruger flere billeder af løbebånd og håndvægte end de bruger billeder af det liv de har ved siden af, eller vent, livet ved siden af det billeder af den her alt for lækre sunde kost og overskudsagtige hjemmebagte kornbrød, med tilføjet links “Her finder du den nemme opskrift på det sunde mad jeg spiser hele tiden”, det får mig til at kaste op i dårlig samvittighed over det eneste fitness jeg dyrker er det jeg lige tænker på, får set i tv, eller når jeg hurtig skal rende ud på toilettet og få den her cola ud af kroppen hvis i forstår.

Den dårlige samvittighed har taget over, og nu skal der andre boller på suppen!

Jeg skal i gang med et større vægttab. Og det er fandeme ikke for sjov!
Da jeg ved at jeg har ryggrad som en regnorm, får jeg hjælp fra Joy – hun laver en madplan og træningsplan til mig, og vil træne sammen med mig, for hvis jeg nu lige vil hoppe over hvor det nemmest, så står hun klar til at give mig en lammer og trælår.
10653407_10205981786210029_7100042499096823407_n
Som skrevet så er det ikke for sjov at tabe sig, og slet ikke når man er nået dertil hvor badevægten beder om at få en ven til at bakke den op.

Hvorom alting er, så går jeg for alvor i gang med vægttab i januar 2016. Jeg er motiveret som aldrig før, men min selvtillid har aldrig haft det så skidt som nu.
Når jeg står alene nede i Fitness World, står jeg på løbebånd og laver ikke andet end at sammenligne mig med de andre, og det hjælper fandme ikke på motivationen at føle sig som en elefant blandt tøjstativer skal jeg hilse og sige!

Joy er advaret om at min kondi er ikke eksisterende og jeg mest af alt minder om en halvdød sprutte der ligger opgivende på gulvet efter 5 min. på det løbebånd, i gå tempo.

Jeg har nu sammen med Joy besluttet at lade være med at sammenligne mig med andre og bare ha fokus på mig selv og mit vægttab.
Har haft for høje forventninger til mig selv, og min krop, og det må være grunden til det er røget i vasken gang på gang – men jeg  har troen på det lykkes for mig denne gang – jeg er en top motiveret kikset sprutte som er klar på at ende med at danse samba i et sugerør! weehuu

Jeg glæder mig i hverfald til at komme i gang, og til at tjekke ind i det fitness center også på Facebook, og straffe noget jern, eller hvad man siger.

Relaterede Indlæg

2 Kommentarer

  • Svar Louise || Eightytwo.dk || Lifestyleblogger at

    Nøj det bliver spændende at følge med i.
    Det er vigtigt at du holder dit fokus på dig selv og ikke på alle andre.

    Jeg vil heppe for dig og med dig!!! 🙂

    – Louise

  • Skriv kommentar