Guccibaby havde en god dag

9. oktober 2017

Der er gode dage og der er dårlige dage med min hund Guccibaby.

Som mine faste læsere ved, så er Guccibaby syg af kræft ( indkapslet) og så har hun fået Shaking head syndrome!

Til jer som ikke ved hvad Shaking head syndrome er, så er det når hunden ukontrolleret ryster på hoved og ned i brystet!

Det gør ikke ondt ( kun i mit hjerte) men det er naturligvis forvirrende for hunden.

Guccibaby er heldigvis god til at opsøge mig når det sker så jeg kan hjælpe hende med at holde hoved.

Guccibaby bliver 8 år i November så hun er ikke nogen helt ung dame mere.

Efter hendes operation i benet, har det drillet lidt. Forstået på den måde at hun nogle dage kan halte lidt, og de dage der tager vi de korte gåture eller tager vores gå/cykelanhænger med på turen så hun kan blive kørt når hun bliver træt.

Hun har den sidste tid været meget ramt. Udover kræften og rysten, så fik hun reddet sig en virus der hedder Gardia, der gjorde hun pøllede blod konstant i flere dage indtil pillerne fra dyrlægen virkede.

Hun nåede knapt over den virus før hun døjede med at få luft.

Det viste sig og være hjertelungeorm.

Det hele tog hårdt på hendes kræfter.

Men i går søndag var hun på toppen! Hun klarede at gå en tur på næsten 5 km. Og efterfølgende en tur i hundegården hvor hun elsker og være.

Hun var næsten som en hvalp igen, drønede rundt og rullede sig i det våde græs.

Jeg elsker det her billede jeg fik taget! Hun er lykkelig og mega fjollet. Græs imellem fusserne og på næsen og helt skiløjet – jeg er på toppen over det billede!

I skrivende stund, ligger hun i sengen ved siden af mig og snorker højlydt, som en anden håndværker alt imens hun stille og roligt indtager mere og mere af min dyne og plads. Og efter snart 8 år, ja så ved jeg det lykkes hende at overtage total, så jeg vågner om nogle timer og hundefryser og skal kæmpe for at vippe hende af dynen og kæmpe mig tilbage fra frossen fosterstilling til en mere behagelig stilling og med varme dyne på!

Men jeg elsker den kamp hver nat, selvom det er møg belastende og vågne på den måde. Det er om at nyde de små ting hun er her desværre ikke for altid. 🙁

Godnat ?

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar