På lørdag tager jeg afsted. Angsten har meldt sig

25. oktober 2017

Uha så er det på lørdag jeg drager afsted på en uges optagelser sammen med en masse andre skønne mennesker.

Jeg har været meget spændt og glad siden tv holdet, hurtig vendte retur og sagde de ønskede mig på holdet.

Men som tiden nærmer sig, så kan jeg godt mærke angsten banke på, og tankerne om mobning i skole og voksenlivet dukker op.

  • Bliver jeg valgt til sidst?
  • Er jeg hende der holdes udenfor?
  • Vil de andre syntes om mig?
  • Er jeg god nok?

Ja folk der har mærket mobning og had på egen krop vil sidde og nikke til mine 4 punkter som blot er 4 ud af mange jeg kunne skrive!

Jeg husker hele tiden mig selv på, hvorfor jeg sagde ja til det her program!

Jeg sagde ja for at udfordre mig selv, og min angst, og især min social angst bliver udfordret her.

Jeg sagde ja for at vise at selvom man har været udsat for de ting jeg har, og selvom jeg har angst og post traumatisk stress, og er overvægtig og er blevet mobbet, og stalket så står jeg stadig op.

Jeg er stærk nok til at tage denne her udfordring og helt ærligt?
Selvom jeg er ved at dø af skræk, så glæder jeg mig!

Jeg har pakket to kufferter!
En med tøj ( den er endnu ikke færdig pakket) og en med trænings udstyr, og trænings tøj!

Det vigtig for mig at holde fokus på min træning og vægttab selvom jeg er afsted en uge med garenteret god mad og kage!
Så jeg håber jeg kan få lidt tid hver dag til at bruge en time eller to at træne og løbe!

Min meditation vil jeg satse på at nå om morgenen, da den er vigtig i forhold til min angst og for mig i det hele taget.

Nu vil i sikkert gerne vide hvad jeg skal og hvad det program går ud på!
Men sandheden er: Jeg ved det faktisk ikke! Jeg ved det er et videnskabs program men ikke hvad vi skal.
Bla. Bla. Bla. Det fordi du ikke må sige det. Tænker du så.
Ja jeg må ikke sige en skid, men jeg ville heller ikke kunne sige noget for, vi ved absolut ingenting.

Så hvis det at springe ud i noget hvor man ikke ved hvad man skal udsættes for, ikke er at udfordre sig selv og sin angst så ved jeg ikke hvad det er! 🙂

Jeg glæder mig med ondt i maven. 🙂

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar