Har jeg PCO?

4. december 2017

Advarsel – dette indlæg bliver meget personligt og for nogle kan det måske virke stødende!

Nå for noget tid siden var jeg ved lægen, faktisk er det ret længe siden, hvor jeg blev testet om jeg var kommet i overgangsalderen!

Jeg var overbevist om det var tilfældet fordi min menses udeblev i op til flere måneder af gangen! Ret fedt faktisk for det jo ik ligefrem den fedeste ting at bløde i flere dage vel!

Jeg var ret afklaret med jeg var i overgangsalderen for jeg ønsker ikke flere børn, og jeg farver allerede, de grå hår væk, og jeg har lært og leve med, at jeg er en af dem som godt kan svede som en mand, uden at lave dagens gode gerning!

Så det kom ærlig talt bag på mig da min læge sagde jeg absolut ikke var i overgangsalderen! 😳

Men jeg skulle overveje og få undersøgt om jeg har PCO da jeg har flere symptomer på det!

Ærligt den skulle jeg lige sluge, for nu havde jeg lige fået mig selv afklaret med jeg nok var i overgangsalderen og det var jeg så ikke alligevel.

Så jeg sagde det ville jeg tænke over og nu hvor der snart er gået et år så jeg ik testet men bestiller en tid imorgen det har jeg besluttet mig for.

Det har jeg fordi der igen er gået næsten 7 mdr. uden blødning lige indtil i dag hvor jeg blev overrasket. ( hvilken overraskelse – så gå dog væk igen! 🎈) og jeg ( fandmer!!!!) er begyndt at få et meget meget ekstremt hurtig voksende hår på halsen.

Og så tog jeg en snak med en veninde i dag som har PCO, forklarede hende hvordan jeg ligesom ikke har styr på en skid fordi jeg åbenbart er typen der har en krop der gør hvad det passer den! Hendes svar var ‘ overvej og få undersøgt for PCO’

Fedt så sad man der i bilen og hørte lægens ord fra en veninde som kender symptomerne. Det var ikke lige det jeg havde forventet!

Jeg kender ikke meget til PCO men når jeg googler symptomerne på det, så nikker jeg til alle punkter! Så nu bliver jeg undersøgt så hurtig som det muligt i vores sundhedssystem.

Ærligt talt så ved jeg ikke hvad jeg håber på lægen siger, for man ønsker ikke PCO, men jeg ønsker heller ikke en besked om jeg er igang med at udvikle mig til en kvinde i pæreform med heksehår på halsen og uden kontrol over sin krops opførsel for hvordan får jeg så heksehåret til at blive væk og få kontrol over min blødning igen?!

Og tillykke til mig! Dette var så mit første menses indlæg nogensinde!

Har du PCO eller bare samme tarvelige symptomer som jeg, så giv gerne lyd. 🙂

Møs 😘

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar