Det stod der i Jyllands posten i søndags

20. december 2017

I søndags medvirkede jeg i en artikel i Jyllandsposten omkring tilhold og stalking.

Der kunne jeg ikke dele med jer hvad der stod i artiklen, men det kan jeg nu. 🙂

Foto: Stine Bidstrup

 

Mange flere søger hjælp mod stalking, men politiet godkender ikke flere sager

Organisation for voldsramte kritiserer politiets indsats over for stalkingofre.

Chikane, trusler og usikkerhed har været hverdag for Heidi Holmgaard siden 2009, da en mand blev forelsket i hende og begyndte at forfølge hende. Ligesom tusindvis af danskere de seneste par år valgte hun at få et tilhold hos politiet.

Siden 2012 er antallet af anmodninger om tilhold eller opholdsforbud, hvor personer får forbud mod at nærme sig andre personer, steget markant med 42 pct. Men der er i samme periode ikke sket en ændring i antal sager, som ender med et tilhold eller forbud.

Det viser tal, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.

Danner, organisation for voldsramte kvinder, kalder det »problematisk«, at så få sager ender med tilhold.

Chikanen begyndte for Heidi Holmgaard i 2009, da den fremmede mand så hende i et tv-indslag, hvorefter chikanen begyndte.

»Inden han kom i fængsel, kontaktede han mig stort set dagligt. Jeg kunne aldrig få ro,« siger hun.

Heidi Holmgaard fik efter fire forsøg tilhold mod manden i 2014, og siden har manden fået en behandlingsdom.

Øget opmærksomhed

I 2012 modtog Rigspolitiet 724 anmodninger om tilhold eller opholdsforbud, og det er steget støt siden til 1.028 i 2016. I de første 11 måneder af 2017 lå tallet på 960.

Dansk Stalking Center, der bl.a. rådgiver stalkingofre, genkender tendensen.

»Der er helt klart også kommet en stigning i de her år i henvendelser hos os både til behandling, praktisk hjælp og telefonrådgivning. Men det betyder ikke, at der er flere, der bliver stalket. Dette er et område med en stor mængde mørketal,« siger William Rentzmann, formand for Dansk Stalking Center.

Både Dansk Stalking Center, politiet og Anklagemyndigheden peger på, at stigningen kan skyldes mere opmærksomhed på stalking. Flere ofre tør stå frem, fordi de gennem kampagner, mediedækning og lovtiltag er gjort opmærksom på, at de har mulighed for at få hjælp. Rigspolitiet bemærker dog, at tilhold og opholdsforbud ikke kun tildeles stalkingofre.

Sidste år præsenterede daværende Justitsminister Søren Pind (V) ”Stop Stalking”-pakken, der med en række tiltag skulle hjælpe ofre for vedvarende chikane. Til trods for dette, er der ikke sket en ændring i antallet af sager, der ender med et tilhold.

I 2012 blev der fra den 1. marts, hvor en lovændring trådte i kraft, godkendt 331 tilhold eller opholdsforbud . I 2016 var antallet af godkendte tilhold og forbud forblevet nogenlunde samme niveau på 307. I 2017 er der i årets første 10 måneder blevet meddelt 248 tilhold og 12 af de nye strakstilhold, hvor sagsbehandlingstiden er kortere.

Ifølge Anklagemyndigheden er det svært at give et entydigt svar på, hvorfor tallene ikke følges ad.

»Det kan skyldes mange ting, eksempelvis at man i højere grad forsøger at tale gerningsmanden til rette i stedet for at give et tilhold. Hvis man ikke får tilhold i sin sag, så kan man klage, og det er ikke min fornemmelse, at vi har en voldsom stigning inden for det område,« siger Michael Møller Hansen, vicestatsadvokat i Viborg.

Lang ventetid

For Heidi Holmgaard var det et stort problem, at hun skulle søge om tilhold flere gange, før hun endelig fik det.

»Behandlingstiden hos politiet var lang og opslidende, og der skete flere gange ting, som gjorde, at processen blev forlænget,« siger Heidi Holmgaard.

Den situation er langt fra enestående, fortæller William Rentzmann, formand for Dansk Stalking Center.

»Der skal en lang række dokumenterede oplevelser til, før man kan kalde det stalking og gå til politiet. Det kan føles som en meget lang proces,« siger han.

Ifølge William Rentzmann oplever Dansk Stalking Center et godt samarbejde med politiet i bekæmpelsen af den vedvarende chikane og hjælp til ofre for stalking. Men der er også eksempler på, at politiet ikke tager henvendelserne alvorligt nok:

»For at et tilhold bliver en realitet, forudsætter det, at politiet er opmærksom på, hvad stalking er, og ikke bare slår det hen. Der er eksempler på, at politiet eksempelvis ikke har været fuldt bevidst om, hvad det drejer sig om, og hvordan man håndterer det ordentligt,« siger William Rentzmann.

Denne problemstilling genkender Danner og direktør Lisbeth Jessen tilføjer, at »det er ganske problematisk, at der i sig selv er så få sager, der ender med tilhold.«

»For kvinder, der har været udsat for vold, kan det være svært nok at nå der til, hvor man vil tale med politiet og søge om tilhold. Når de så når der til, oplever de lange behandlingstider, og at de må rykke for deres sager. Det betyder stor usikkerhed for kvinderne.«

Heidi Holmgaard har ifølge sig selv mistet udsigten til en normal hverdag. Hun har fået PTSD og angst som følger af den årelange frygt.

»Jeg reagerer voldsomt på lyde og har afskåret mig fra at gå på café med veninder, da jeg er bange for at gå ud. Egentlig har jeg heller ikke energi til at gå ud,« siger hun.

 

TILHOLD OG OPHOLDSFORBUD
  • Ved et tilhold kan en person forbydes at opsøge en anden person ved personlig, mundtlig, eller skriftlig henvendelse eller at følge efter den anden person. Et opholdsforbud forbyder en person mod at opholde sig i et afgrænset område, som den anden person færdes i.
  • I 2012 modtog Rigspolitiet 724 anmodninger om tilhold eller opholdsforbud, mens tallet i 2016 var steget til 1.028. Ved udgangen af september i år var tallet 960.
  • Fra marts 2012 og til udgangen af året var der 331 sager, der endte i tilhold eller opholdsforbud, mens det i 2016 lå på 307. Ved udgangen af oktober i år lå tallet på 248.
  • Justitsministeriet vurderer, at omkring 100.000 danskere bliver udsat for stalking årligt.

Kilde: Retsinformation, Rigspolitiet, Justitsministeriet

 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar