Voksen mobning, på de sociale medier. 

17. februar 2018

Jeg er udsat for voksen mobning, på de sociale medier.

Det er flere personer som har “rottet sig sammen” for at tvinge mig ud af et fællesskab, ved at insinuere, ydmyge og miskreditere mig.

Jeg har snart i et år været meget udsat for deres ondsindede behandling.
Ja måske det værste af slagsen. Det er blandt andet kvinder som er ældre end jeg selv er, og nogle af dem i samme båd som jeg selv.

Jeg er overbevist om de ikke ser sig selv som mobbere, men mere som ansvarlige voksne der ved bedre, og har gjort det til en pligt og se hvor meget de kan ødelægge for mig hver dag.
Men hvis de er så ansvarlige voksne, hvorfor har de så en opførsel som er så langt under lavmålet at de til tider tvinger mig i knæ?

Disse personer “kaster” sidste år ret uventet en “bombe” mod mig. En “bombe” jeg ikke havde set komme da jeg aldrig har haft dialog med personerne der har startet mobningen!

Disse personer sidder “gemt” i kulissen og venter på der kommer en mulighed for deres kontinuerlige angreb, nedgørelse og ydmygelse af mig.

Jeg er indimellem vidne til hvordan disse personer i kommentar “taler” nedgørende og respektløst og mig, så snart de ved jeg ser det!

Det er lidt som om disse personer har besluttet at lave en slags afstemning om jeg har ret til at være en del af et fællesskab eller ej.
De kontakter mennesker, de ved jeg kender, eller som de ved følger mig på de sociale medier, hvor de fortæller nogen eventyr med øje for at ødelægge alt for mig, og få mig til at stå alene tilbage.

Jeg tænker “Ej come on, hvor lavt er det lige. I er sunket?” 

Jeg har flere gange forsøgt at forsvare mig mod de angreb som kommer fra mine mobbere, det er vel naturligt når man er under angreb?
Men nu efter 1 år har jeg opgivet, vi har slet ikke kunne ramme den samme kanal, de er forudindtaget, og hadske. Det er umuligt at føre en konstruktiv dialog, med disse personer.

Så nu melder jeg klart ud at jeg trækker mig tilbage, de får ikke flere reaktioner fra mig, og jeg ved godt at nu får mine mobbere den sejr de er ude efter.
Men det er okay for mig, de ved ikke bedre, og mit liv skal ikke længere give ilt til disse personer.

Imens jeg skriver dette indlæg, så får jeg det endnu mere skidt. Disse personer har virkelig fået mig helt ned med nakken, der skal meget til jeg bukker under. Men ” Tillykke til dem” 

Jeg er frustreret, skuffet, og ekstrem såret over der findes voksne mennesker som ikke kender mig privat, og som kan få sig til at mobbe, og endda velvidende om hvor sårbar jeg i forvejen er med angst, depression og PTSD. Men det er måske derfor jeg er et nemt offer?
Den slags adfærd lægger mig meget meget fjernt.

Hvis mine mobbere læser med her, og er af den opfattelse af deres insinuering af jeg allerede lå ned, kan jeg kun sige “I har formået at grave hullet til min grav.”

Jeg føler mig i den grad ydmyget, nedgjort og meget meget ked af det.

Jeg tror på karma, og ved at mine mobbere en dag kommer i samme situation som de har sat mig i og trukket mig igennem.

Kommer jeg ovenpå igen? Det ved jeg ærligt talt ikke – min angst, PTSD og depression er i spil efter så lang tids mobning.
Men jeg vil gerne ovenpå igen, men det kommer til at tage tid, laaaaang tid, og så længe det stadig står på, så kommer jeg ikke op lige nu.

Kære mobbere.
Kig jer i spejlet og sig ordene.
“Hold kæft hvor er jeg bare dygtig til at ødelægge et andet menneske, en person der i forvejen var såbar – Hurra for det hvor er jeg dygtig!!” 

Åben en flaske vin drik den og tænk over hvor lavt et menneske du er!

 

 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar