Castrum doloris

18. februar 2018

Min gode kammerat Carsten og jeg aftalte igår ret spontant, at vi i dag ville tage ind og se Prins Henrik ligge på castrum doloris.

Vi mødtes på hovedbanen hvor vi fik en varm kakao to go hvilket var ret heldig da det viste sig køen var længere end antaget.

Vi startede inde i gården ved ridebanerne og så gik man rundt i en lang slange i hele gården, for igen at komme ud på gaden og rundt tilbage mod slotskirken.

Selvom vi hele tiden bevægede os frem i køen, så endte vi med at gå i kø næsten 3 timer, inden vi gik ind i den enormt smukke kirke.

Vagterne i døren stod klar til at bede folk om at tage deres huer og hatte af og vise respekt samt modtage blomster som der var en del af på gulvet i indgangen.

Foran os i køen stod to grønlandske kvinder som havde taget turen hele vejen fra Grønland for at sige et farvel til Prins Henrik.

Inde i kirken blev der spillet musik, og vagterne stod omkring kisten i fint tøj og med sværd.

Jeg var meget betaget af den smukke opstilling og af folk stoppede helt med at tale da de kom ind.

Vi læste lidt på de bånd der var på de store flotte kranse og særlig en krans ramte mig i hjertet. Der stod noget med “gran papa” av mit hjerte 🙁 han var jo udover dronnings mand også en farfar, en farfar som efterlader sig børnebørn der var glade for ham.

Man måtte ikke tage ophold i kirken, man skulle gå hele tiden, så vi var ude igen efter nogle minutter. Men de 3 timer var det hele værd. Sendte ham en kærlig tanke og var imponeret over hvor smukt der var, både kirken og den flotte opstilling omkring kisten.

Det er virkelig et smukt sted han sendes afsted fra!

Imens vi stod og ventede på at komme ind kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvor privat det burde være. Altså det er en familie i sorg. Men fordi han er prins så skal der åbnes for offentligheden, og dronning skal smilie. Jeg føler sådan med hende.

Efterfølgende gik vi over og fik lidt frokost, men vi var så gennemkolde vi hurtig spiste og tog hjem hver for sig.

Og her ligger jeg flere timer senere og har taget varmt bad, men er stadig ikke tøet op. 🙁

Shit det var koldt og stå i kø så længe!

Hvil i fred Prins Henrik.

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar