Hvidovre hospital fejler igen

24. marts 2018

Det er med mine følelser helt ude på tøjet, at jeg skriver det her indlæg.

Følelser fordi det handler om min elskede momse og om hvordan jeg syntes det danske sygehusvæsen har fejlet i min familie.

Mit forhold til Hvidovre hospital er ikke trygt. Det  er ikke trygt fordi der laves mange fejl, fejl der har kostet mig to familie medlemmer og forleden ved at koste et 3. medlem også nemlig min elskede momse.

For en måned siden faldt min momse der vejer knapt 40 kg og har knogleskørhed på røv og albuer i sit soveværelse.

Heldigvis var min søn der, og fik hjulpet hende op igen. Men hun kan knapt nok gå. Hun har ondt i sit bækken, ben samt ryg og min søn vælger derfor at ringe 1813 som sender en ambulance.

Min mormor kommer på Hvidovre hospitals skadestue som sender hende til røntgen.
Lægen der ser hendes billeder mener ikke der er brækket noget, nogle steder og taler om et gammelt brud i bækkenet.
Gammelt brud sætter vi spørgsmål ved, da min mormor aldrig før har været faldet.
Men lægen fastholder det gammelt brud, og sender min mormor hjem.

Efter nogle timer må vi kontakte hospitalet igen , da min mormor ikke kan være til for smerter.
( min mormor lever med store smerter i ryggen efter flere operationer, samt sammenfald i ryggen i mange år, og hun piber normalt ikke, så når hun græder i smerte så det fordi det gør ondt!)

Vi får fat i en ny læge der ser på billederne igen, og siger ” hun skal herover igen. Det brud er nyt.” Han sender igen en ambulance som henter min mormor.

Her ender hun på afd. 210 en afd. jeg ALDRIG håber jeg ender på!

Da min mormor er meget tynd, får hun hurtig liggesår. Så efter et par dage er min mormor hudløs på albuen og siger til sygeplejesken at det svier og om de har noget creme eller plaster, hun kan sætte på sine albuer .
Til dette svarer sygeplejersken ( eller hyænen om I vil) ” Det er ikke nødvendigt. Sådan som du går rundt, så kommer du hjem imorgen

Min mor og jeg ser forvirret på hinanden og spørger sygeplejesken om hun tager pis på os?
Men nej det gør hun ikke. Hun vil ha min mormor hjem fordi hun ifølge hende susede rundt!

Jeg bliver rystet, og tager fat sygeplejesken og spørger om hvordan de kan mene det er forsvarligt at sende en dame hjem der pt ikke er i stand til at klare sig selv.
Hun svarer frækt ” Din mormor ter sig kun når I er her, så snart I er væk suser hun selv rundt, og vi har ikke kunne finde hende indimellem fordi hun går så meget rundt, så jeg kan og vil ikke forsvare hun skal ligge her eller at hun kommer på aflastning! ”

Hvis der er noget min mormor aldrig gør så er det at suse rundt, det kan hun ikke på grund af smerter i ryg og hendes KOL sætter ligesom også en stopper for den maraton sygeplejersken fik min mormors toiletbesøg til at lyde som!

Jeg bliver så vred over det svar at jeg et kort øjeblik overvejede og rulle hende i tjære og fjer!! Men havde ingen af delene ved hånden så jeg kontaktede den øverste ledelse på sygehuset og indgav en klage over hende i stedet.

Men klagen ændrede intet, vi fik momse hjem dagen efter i kæmpe smerter. Hjem hos min mor, da hun jo ikke kan klare sig selv overhoved, hun ikke kan gå mere end et par meter med store smerter,

Efter en uge hjemme, med meget store smerter, er den helt gal igen. Jeg passer hende imens min mor er på job, og min mormor vrider sig i smerter uanset hvordan hun sidder og ligger, og jeg får hende indlagt igen, da hun slet ikke kan finde ro.

Denne gang begynder de at rode med den medicin hun har fået i over 20 år og de tilføjer piller for at smertedække. Det gør de nogle dage, og så får vi hende hjem igen med stadig store smerter og ude af stand til at klare sig selv.

Samme aften som hun kommer hjem bliver hun mærkelig. På grænsen til psykotisk faktisk! Hun ser ting der ikke er der, nogle ting er der to af og indimellem synger hun. ( hun synger normalt ikke) Samt hun begynder at rive sin iltslange væk og kaste med den.

Hun gør og siger mærkelige ting og min mor ringer 1813 og taler med lægen der spørger hvad hun får af piller. Da han hører hvad hospitalet har bedt hende spise bliver han helt stille. Lidt efter spørger han min mor ” er hun i live?”

” Ja svarer min mor, hun sidder og taler sort og synger”

Lægesvarerre ” det burde hun ikke være med den dosis, jeg sender en ambulance.”

Det viser sig Hvidovre Hospital har givet min mormor 60-80 mg af noget hun kun må få 20 mg af!

Så ryger min mormor ind igen på Hvidovre Hospital. Men kun kort for dagen efter bliver hun trods mediciforgiftning, og kæmpe smerter igen sendt hjem og vi som familie må smide hvad vi har i hænderne og passe og pleje hende dag og nat på ny.
Fordi Hvidovre Hospital åbenbart ikke kan forsvare min mormor på 78 år med bækkenbrud bækken, KOL og ødelagt ryg på grund af sammenfald skal på aflastning for hun suser jo rundt fordi hun går 3 meter hen til en bækkenstol grædende fordi hun ikke vil miste mere værdighed ved at tisse i bukserne!

Jeg er rystet. Er det virkelig sådan Danmark er blevet? Svigter vi dem som virkelig har brug for os?

Et bækkenbrud blev ignoreret, liggesår ignoreres, og så gives derfor meget medicin der kunne ha kostet min mormor livet!

Jeg giver ikke op. Nogle kommer til at tage ansvar i den her sag!

Hvis jeg nogensinde skal indlægges, så håber jeg ikke det bliver på Hvidovre sygehus der er alt for mange inkompitente læger som har kostet liv og nu kunne ha kostet et mere!

 

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar