Søvnløsheden sætter mig igang

23. juni 2018

Hvis man har læst min blog bare lidt igennem vil man vide jeg i perioder lider af søvnløshed. Imens jeg i andre perioder sover i døgndrift.

I lørdags gik jeg i seng klokken 21 og sov 15 timer i streg, for at gå i seng klokken 22 søndag aften, og så vågne klokken 11 mandag.

Siden mandag har jeg været i søvnløshedens magt. Jeg sover først omkring klokken 06:30 og vågner igen ved 11 tiden og er frisk!

Jeg er frisk men øm i hele kroppen, og det er jeg fordi jeg går rengørings ocd amok om natten!

I går nat lagde jeg alt tøj i farveorden, og vaskede paneler af i hele hytten! Dybt godnat midt om natten, men jeg har bare ikke energien til den slags om dagen i de her perioder hvor jeg næsten ikke sover.

I nat skulle jeg bare lige lave noget beroligende te og 3 timer senere har jeg ikke fået te, men jeg har fået et rent køkken og alt indhold i skabene har fået nye pladser.

Min søvnløshed sørger virkelig for jeg får fikset hytten. Godt jeg har en god Underbo der bærer over med mig i de her perioder.

Men jeg tager virkelig os hensyn når jeg ordner ting på denne tid af døgnet. Jeg laver ikke ting der støjer, eller det bilder jeg mig selv ind jeg ikke gør bevares, men det jo ikke fordi jeg støvsuger og vasker gulv på denne tid, jeg vasker bare af og rykker ting i skabene, det kan man da ikke høre andre steder! ( håber jeg ikke.)

Men selvom det er træls først og sove når fuglene synger, så værdsætter jeg de søvnløse perioder jeg får virkelig fikset alt det jeg ikke har tid eller overskud til ellers, og hey det er faktisk ret så hyggeligt med den friske luft om morgenen når jeg lige går en tidlig morgentur med Gucci i stilheden inden byen vågner,den tur er bare meget bedre end dem op af dagen.

Luften føltes bare mere frisk inden støjen og osen fra alle bilerne og menneskerne overtager, og så man klar til at gå i seng når man kommer hjem.

Hvis jeg heller ikke får sovet i nat, så det mit soveværelse der står for skud! Der er helt sikkert ting i skab og skænk der nu skal ud. 😉 ikke fordi jeg er samler, men har bare virkelig meget lort efter jeg boede i hus som er gemt ” for tænk nu hvis” – men hvis og hvis min røv er spids det kan jeg ikke blive ved at leve efter, så der skal der muges ud! 😉

Nå men nu vil jeg vække Gucci som for længst er gået i seng, og tage hende med ud på en dejlig morgentur, inden jeg vil lægge mig og håbe jeg kan sove. 💪🏻

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar