Knæk cancer: Min morfar får ekstra tanker i denne uge

Knæk cancer ugen er skudt i gang.
Og når den uge kører sender jeg altid min morfar ekstra tanker.

Som jeg tidligere har blogget om, så mistede jeg min morfar til cancer.

Min morfar led af en sjælden sygdom som gjorde han indimellem mistede evnen til at holde hovedet, eller gå, og andre tarvelige bivirkninger ved sygdommen.
Den sygdom fik han noget medicin mod.
Imens han var indlagt på Riget, blev der taget en masse blodrøver, og husker de en gang sagde levertallet var forhøjet, men at det var normalt med den medicin han fik. Så det gjorde de ikke mere ved.

Min morfar bliver udskrevet og kommer hjem.
En dag får vi lyst til kebab, og morfar henter durum til familien.
Da vi har spist får min morfar meget ondt i maven, et anfald han flere gange har haft, og som vi forbinder med den sjældne sygdom han havde for det havde lægen jo sagt kunne give voldsom mavesmerter!

Men da min morfar nærmest mister bevistheden, og det står ud i alle ender får jeg ham overtalt til at tage på sygehuset, hvor jeg lover at jeg tager med ham.
Lægen på sygehuset mener min morfar har fået madforgiftning, og i øvrigt er pivet og sender ham hjem på hovedpinepiller!

Da det ikke er bedre dagen efter, indlægger vi min morfar igen, og denne gang beholder de ham.
Han bliver total gennemgået, og undersøgt og en prøve viser min morfar har leverkræft.
Leverkræft? Og så har lægen bare sendt min morfar hjem på hovedpinepiller med ordene at han er lidt pivet, og har en maveforgiftning! (skal fandme give ham pivet!!)
Jeg har ikke ord for hvor vred jeg blev.

Herfra gik det hurtigt. Min morfar døde 10 dage senere af kræft i sin lever. 10 dage var det. Kræften gav os lov at sige på gensyn i, før han sov ind.

De 10 dage var frygtelige.
Kræften i hans lever gjorde han svulmede op, og blev meget gul.
Hans smertestillende medicin som han gik en masse af, gjorde han sov hele tiden, og ikke kunne høre os medmindre vi råbte, og så kunne han alligevel ikke forstå os.

10 meget hårde dage, inden kræften tog min morfar fra mig.
Kræften tog den mand fra mig, som hele mit liv havde bakket mig op, og som stod bag mig når jeg syntes hele verden var mod mig.
Manden som hele mit liv havde givet mig oplevelser. Bevares alle oplevelser var ikke lige underholdende, men jeg har nydt hver en tur med min morfar, og hver en historie han har fortalt mig.
Mange af de samme oplevelser jeg fik, tog han min søn med ud på, da han blev gammel nok til at forstå min morfars historier på deres mange ture.
Min morfar elskede at tage ud på Flyvergrillen og at se på flyvemaskiner, en tur han ofte tog os børn med på.

Da min morfar lå på Riget og vi endnu ikke var klar over min morfar havde kræft, havde han udsigt til Telia Parken hvor jeg på det tidspunkt havde arbejde.
Han var meget interesseret i hvordan der så ud inde bag de store mure, og jeg lovede ham at når han blev udskrevet, så skulle jeg give ham en rundtur.
Den tur nåede min morfar aldrig, for den fratog kræften ham.
Jeg lovede min morfar da han lå på Riget at vi skulle ind i Tycho Brahe Planetarium igen for at se en film.
Jeg havde nogle år inden overrasket ham med en tur derind, den tur glemte han aldrig.
Men den 2. tur nåede han aldrig, for den oplevelse fratog kræften ham.

Min morfar elskede grønne planter, blomster, familien, især min søn var hans diamant, og sit drivhus.
Jeg ved af gode grunde ikke hvad der sker efter døden, men jeg har valgt at mindes min morfar herhjemme, med grønne planter, engle og mit yndlingsbillede af ham og min søn og sat det hele sammen i mit lille drivhus i vinduet.
Så hvis han ikke har muligheden for at dyrke det han elsker hvor han er nu, så kan han i hvert fald ha det hjemme hos mig.

 

Kræften er modbydelig en ondskabsfuld sygdom som kan tage vores kære fra os. Men kræften kan ikke tage vores minder, og jeg mindes min morfar hver dag og endnu mere i denne uge!

Kære morfar.
Jeg savner dig.
Jeg savner og se dig sidde ved bordet og rode med alt muligt som du plejede.
Jeg savner du lære mig nye ting, savner vores ture.
Morfar jeg savner dig!Ofte spiller jeg en video hvor du taler, bare for at få følelsen af du stadig lever.
Vi savner dig!

I dag ville min morfar ha fyldt år, en dag hvor jeg ville komme med kage. Men nu er kagen og hyggen byttet ud med blomster og tristhed på kirkegården.
Tillykke morfar. Håber familien er samlet hvor du er. <3

Jeg vil ønske kræften selv fik kræft og døde!!

#knækcancer

Heidi H Hansen

One Comment

  1. Cancer er noget lort – no doubt! – min mor døde af cancer! – Who’s next?
    Er dog desværre langt fra sikker på at knæk cancer nogensinde får bugt med cancer!?
    Jeg støtter ikke denne pengemaskine – og ser frem til at uge 43 er overstået!

    Men det gør Knæk cancer vel også!? ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *