Min angst får mig til at gøre ting ikke alle forstår

Jeg bloggede forleden om jeg har perioder lider af søvnløshed. Grunden til jeg har sådan perioder er blandt andet på grund af min angst, og den giver uro, og uro gør jeg ikke får sovet om natten.
Min søvn er forhindret fordi jeg konstant bekymrer mig om alt muligt, og det påvirker også min søvn, så selvom jeg har fået de timer et voksent menneske kræver, så er jeg stadig helt udmattet når jeg vågner, og først omkring aften tid så bliver jeg helt frisk og fare rundt og gør rent og hvad jeg nu ellers bruger min nat på.

Ud over det kan jeg være voldsom paranoid.
Det vil sige uanset hvordan tingene ser ud, så gør min angst jeg kun tænker på de ting som kan gå galt. Mine tanker overtager fuldstændig og det kan ende i jeg angriber i panik.

Hvis jeg taler med nogle på gaden, i et møde eller i telefon, så tænker jeg altid tilbage på de ting der blev sagt til mig i den samtale, og jeg tænker altid om jeg nu fik sagt det jeg ønskede og om jeg fik formuleret mig rigtigt, så jeg ikke blev misforstået.
Herefter overtager tanken om hvad dem jeg talte med mente, og så begynder jeg at over overanalysere alt, jeg vender hvert et ord indtil det virker som et pres på mig, og jeg føler mig misforstået og forkert.

Selvom jeg har massere af humor, og kan tage stygt pis på mig selv, og kender mine venner nok til at vide de ikke mener de ting de siger ondt når de driller mig, så kan tankerne på grund af min angst få mig til at overveje og tænke om de nu også mener de ting de siger.
Hvis nogle giver mig et råd, kan jeg blive oprigtig ked af det fordi jeg ikke ved hvad tanken bag det råd er.

Jeg har skyld. Mine venner hader mig for det men jeg føler altid skyld og det får mig ofte til at undskylde og fortryde en masse.
Det kan være at toget vi skulle med er aflyst, så tænker jeg som det første. “Det burde jeg os ha undersøgt, så jeg vidste det. Nu er det min skyld vi skal vente 15 min. mere.

Min sociale angst. Den afholder mig fra at møde nye mennesker og står jeg imellem fremmede mennesker så taler jeg ikke ret meget fordi jeg er meget utilpas.
Jeg udfordrer det dog ved at holde foredrag men guderne skal vide jeg ikke er tilpas. Ofte starter jeg foredrag ud med tåre i mine øjne og rysten i min stemme fordi jeg er ved at skide i bukserne. For tænk nu hvis de ikke kan lide mig, eller griner af mig.
Jeg føler jeg bliver analyseret for hver en bevægelse jeg foretager mig.

Hvis der virkelig er noget der kan få mig til at skide i bukserne så er det tanken om fremtiden.
Jeg ved ikke hvad der sker i morgen, eller resten af mit liv, og jeg er et “Kasse menneske” som elsker og ha kontrol over min hverdag, så tanken om jeg ikke kan styre min fremtid skræmmer mig.
Jeg hader ændringer, så hvis nogen melder en aftale fra jeg har i ugen, så får stress, og så er jeg skidebange for at dø, sådan virkelig bange at jeg bryder sammen indimellem.

Mine venner og familie siger ofte at jeg er født dagen efter en vaskedag, fordi jeg er kronisk træt men ikke kan sove.
Men forstil jer og ha alle de her tanker, og følelser 24/7 året rundt, man bliver virkelig udmattet, og selvom jeg kan virke afslappet så er mit hoved konstant på arbejde hvilket er grunden til jeg kan være træt konstant eller i perioder sove 23 timer i døgnet.

En sidste ting min angst kan gøre ved mig er at lave nogle aftaler med min familie eller venner, og så i sidste øjeblik melde fra fordi tanken om at forlade hjemmet, eller få gæster kan give hedeture, hvilket altid skal kommenteres af folk med ” Nå du er nok kommet i overgangs alderen hva”. Nej gu er jeg ej, det er min angst fordi jeg har fået besøg eller har forladt mit hjem og jeg ikke har kontrol over hvad der så sker omkring mig.
Frygtelig.

Når alt dette er sagt så arbejder jeg virkelig med det, og har den bedste mentor i Martin til at hjælpe mig på vej ud af angsten.

Nu vil jeg kaste mig tilbage til min rengøring, 🙂 ville bare dele lidt af mine tanker med dig.

Tak fordi du læste med.

Heidi H Hansen

2 Comments

  1. Kære Heidi,

    Åh hvor jeg dog føler med dig. Det er forfærdeligt at gå med alle de tanker og overanalysere alting. Jeg kender det kun alt for godt selv. Men ved du hvad? Jeg synes godtnok at du er mega sej. Tænk sig hvilket mod du alligevel får stablet på benene og tager ud og holder foredrag?

    Jeg bøjer mig i støvet! Det er altså ikke hverdagskost det du beskriver og alligevel deler du dine erfaringer med andre. Prøv lige at tænk over det – og prøv at hold fokus på det – ikke bare nu men mindst 2-3 gange om dagen, det er jo også en side af dig. Modig, åben, opmærksom… ansvarlig… og meget andet.

    Sådan ser jeg det i hvertfald.

    Jeg håber at du med tid får vendt angsten til at være en lille skygge der blot følger dig indimellem. At du får øjnene op for dine kvaliteter og tør stole på at det du ser og mærker er det rigtige.

    Alt det bedste til dig.

    De bedste hilsener,
    Lise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *