Dyrepoliti min brede mås

Jeg bor i en dejlig lejlighed i et socialt boligbyggeri. 

Når man bor sådan sted, så ved man at her bor mange forskellige mennesker, med forskellige baggrunde, det kan jeg som udgangspunkt godt lide, for så bliver det ikke så kedeligt som hvis det kun var Hr, og Fru brun sovs. 

Desværre bor der også nogle som er gået tabt et sted i systemet, og som måske hellere skulle ha været anbragt i et bofællesskab, en beskyttet bolig om man vil, men det er ikke min pligt at vurdere dette, og der må være en rigtig god grund til de har en alm. lejlighed med tilsyn fra hjemmeplejen, og kommuen. 


Nå men jeg må hellere komme til sagens kerne med det samme. 

Der bor et par i dette sociale boligbyggeri, som ikke er helt færdigbagt. 

Dette par har en hund, som ofte må ligge under for især mandens voldsomme temperament. 

Han råber og skriger af hunden, men han slår og sparker også den stakkels hund, som også har fået snoren over ryggen at mærke flere gange, naboer kan hører hvordan han behandler hunden, og deres hjerte holder heller ikke til mere.

Hunden er efterhånden så underkuet, at dens hale minder om noget der er groet fast imellem dens ben, og den ingen hovedløft har mere, det hænger helt nede mellem forbenene på den, når den går. 

Det er en tydelig frusteret, og depri. hund man møder på gaden, og det gør så ondt i mit hjerte at være vidne til hvad den udsættes for.


Derfor kontaktede jeg i håb om hjælp Danmarks nye dyrepoliti og laver en anmeldelse, og sender dertil også beviser for min henvendelse.

Jeg understreger at vi er flere beboere herude, som har oplevet hans grimme opførsel mod hunden,  og nu må der gerne blive sat en stopper for dette, inden han enten banker den ihjel, eller den selv falder død om af manglede mod på livet. 

2 dage efter min henvendelse, bliver jeg ringet op af en betjent, som fortæller at nu har de været på besøg ved dette par, som erkender de råber af hunden indimellem ( ikke indimellem, men hverdag. ) men at de nægter at lægge hånd på hunden. 

Betjenten siger at hunden virker kontaktsøgende og ikke er aggressiv og derfor mener de ikke at hunden får tæsk.

WHAT? 

Her går det op for mig at de betjente som er ansat til at tage sig af disse sager, ikke engang er i stand til at forstå eller læse adfærd hos de dyr de skal tilse.

De tror en hund der vil hilse og ikke bider, aldrig bliver udsat for grimme ting. Det kunne ikke være mere forkert! 

Rystet svarede jeg: Jamen der er jo flere vidner på de her ting sker, og en hund vil altid søge kontakt hos mennesker uanset hvordan de behandles, det flokdyr, det er helt forkert at antage at en mishandlet hund skal opfører sig aggressivt. 

Hvortil betjenten koldt svare: Jeg er enig i vold på dyret ikke er nødvendig i opdragelse MEN det er ikke mishandling og hører ikke ind under dyreværnsloven.

Nu bliver jeg vred og fortæller hvad der står i stk 1 i dyreværnsloven, men han holder fast og sender mig et brev om han stopper efterforskningen på grund af modstridende forklaringer, og manglede vidner!!

Citat fra stk 1 i dyreværnsloven ” Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe!!”

Manglede vidner?
Han kunne bare kontakt de vidner jeg har givet ham navne på, men det har han valgt IKKE at gøre, for hunden ville jo hilse! ( i guder altså!)

Jeg blev så stik stjerne tosset da jeg modtog det brev, at jeg omgående satte mig ned og lavede en klage over afgørelsen, både til politiet men også til statsadvokaten, for det er IKKE lovligt at misrøgte eller mishandle dyr i Danmark.
Nu går jeg og venter på svar på min klage, og bliver den afvist, klager jeg også over det! 

Hvis det er sådan vores dyrepoliti skal fungere, og hvis de har tænkt sig at læse dyreværnsloven som fanden læser biblen, så kan jeg allerede nu skrive under på at sager om selvtægt kommer til at stige, for så bliver vi mange top frustreret dyrevenner i Danmark!

Heidi H Hansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *