Jeg blev udsat for fat shaming

Det er ingen hemmelighed, at jeg lever i en meget tyk krop. En tyk krop i en verden som helst ser alle er slanke og helt perfekte. 

Mange mennesker der ikke kender mig antager, at jeg spiser junk food, og at jeg er doven og ikke motionerer. De antager, at jeg ikke kan elskes, og det er i hvert fald ikke sandt, Og de tror meget tit, at jeg må være usund, for der eksisterer den her historie om tykke kroppe absolut også er usunde kroppe. Det er noget, jeg skal høre på hele tiden.

Lad mig lige fortælle en ting, alle mine blodtal er helt perfekte, og hvis ikke jeg havde springerknæ, havde jeg kunne løbe længere end jeg gør, for mine kondital er lige så fine som mine blodprøver! 

Du sidder måske og tænker ‘hvis det svært for dig, så tag dig dog sammen og tab dig.’ GID det var så nemt, virkelig. 

Det er bare ikke nemt, når ens krop er ramt af de sygdomme jeg har, og hvor ens medicin gør kroppen øger vægt uanset hvor sundt man spiser, det er smertefuldt på alle planer. 

I dag var jeg i Rødovre Centeret med min mor, og vi går inde i Føtex og hygger os, og handler ind til juleaften. Der er god stemning, lige indtil jeg jeg får et kæmpe skub med en arm, og jordet en kurv ind i mine ben af en ældre herre. 

Jeg kvittere hans beviste skub, med ‘Kan du være her?’

Den ældre herre svare højt, ‘NEJ for din store brede krop fylder det hele!’

For omkring 1 år siden ville jeg ha drønet ud af butikken, og aldrig kommet igen, og tænkt en masse negative tanker om mig som person, for jeg ville være overbevist om jeg havde gjort noget forkert. 

MEN i dag valgte jeg midt i alle menneskerne, ikke at lade min angst, og dårlige selvværd tage over, så jeg svarede højt imens jeg gik i hans retning ‘Du kunne jo ha spurgt mig, om jeg ville flytte mig hvis jeg stod i vejen, jeg taler faktisk dansk. Du må være et lille bitte menneske, siden du mener du kan tillade dig at behandle andre mennesker på den måde, hvad bilder du dig ind? Hold dog din kæft helt ærligt’ 

Og med et stod verden stille, og fokus røg over på ham, folk ventede på hans svar, men det kom ikke, han fik meget travlt med at kigge ind i en hylde med vare,  og jeg gik til kassen, og betalte og forlod butikken enorm såret. 

Vi gik lige ud til bilen, for lige der røg det gode humør, og min angst, og selvværd forsøgte igen at overbevise mig om manden havde ret, og når de tanker kommer så det om at komme væk fra det sted.

Da vi satte os i bilen brød jeg sammen, hans ord gjorde så ondt, han så mig ikke som andet end tyk, han så ikke der et menneske bag. Fordi jeg er stor havde han ingen respekt for mig, og dermed mente han kunne tillade sig og tale sådan til mig, foran en masse mennesker. 

Såret fordi ingen sagde noget, hvorfor siger folk ikke noget, er det virkelig så okay at nedgøre andre på den måde, og så i offentlig rum? 

Jeg ville aldrig tillade den slags! 

Det var ikke bare en uheldig bemærkning overfor mig, det var en virkelig sårende bemærkning, og den endte i det bæger som flød over, og derfor svarede jeg igen, velvidende om dette kunne ende galt.

Den oplevelse i Føtex i dag var utroligt frustrerende. Ikke mindst fordi den var så unødvendig og så nemt kunne have været undgået, hvis han bare havde taget 2 skridt til siden, eller spurgt mig om jeg ville trække mig længere ind til køledisken, så han kunne komme forbi, jeg fylder for pokker ikke en hel gang.

Jeg følte, at jeg var nødt til at reagere på det og gøre det klart, at den slags opførsel ikke er acceptabel, og jeg ikke vil finde mig i den behandling.

Mit ønske er at omverden lader mig være i fred. Jeg mener selvfølgelig ikke at man skal ignorere, at jeg er til stede. Jeg mener bare, at man skal holde op med at genere mig, og andre mennesker, man  skal holde op med at kommentere på andres kroppe og udseende og give råd, man ikke har bedt om. Jeg ved godt jeg er tyk, det behøver jeg ikke andre, og slet ikke fremmede mennesker til at fortælle mig!  

Egentlig er det meget enkelt: Man skal lade mig og andre tykke mennesker leve vores liv i fred, præcis som vi lader dem leve deres liv i fred.

Info: Min mor er næsten døv, og opfanger intet når der er mange mennesker, da hun kun hører summen, så derfor greb hun ikke ind. 

Heidi H Hansen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *