Jeg skulle til den første læge samtale på Rigshospitalet en fredag, det er dagen efter jeg selv har læst på min sundhedsplatform at jeg har brystkræft.
Jeg tager min mor med til samtalen, og et lille håb i mig siger ” Heidi slap af du har sikkert læst forkert, om lidt griner vi af du har taget fejl” Ja man har jo lov at være lidt naiv.

Min mor og jeg går de tunge skridt hen til opgang 3. tager elevatoren op til 10 etage, og melder min ankomst.
Vi bilver hurtig hentet ind af en virkelig sød læge, som beder min mor og jeg om at tage plads.

Jeg kan mærke alvoren ramme mig og får fremstammet “Sig det lige ud, har jeg kræft. for det har jeg læst på min sundhedsplatform?” 
Den søde læge kigger på mig, og svare “Ja Heidi det er kræft du har.”
Så græder jeg lidt igen, og så siger lægen ” I dag havde du nok en forventning om, du skulle have besked om operation, men jeg er ked af at sige det, men vi har i dag haft dig oppe og vende på vores morgenmøde, og vi har kigget mere på dine billeder, og vi har desværre fundet en lille knude mere i dit bryst, så du skal ned og ha en biopsi mere.” 

Jeg ved ikke hvad der sker de næste minutter, for jeg får det skidt, og får en høj hylen for mine øre, tankerne flyver rundt, en knude mere? Hvor mange flere kan der lige være derinde? Dør jeg nu? Og endnu en smertefuld biopsi?

Lægen får afbrudt mit angstanfald, og fortæller at jeg skal opereres onsdagen efter mødet, og så bliver jeg sendt ned til endnu en biopsi.

Jeg trasker ned til den afd. hvor min biopsi skal tages, og jeg kom igennem den, med en læge, en sygeplejske, og min mor til at holde mig i hånden.

2 dage senere er svaret på den nye biopsi klar. Det er også kræft østrogenreceptor positiv HER2

Mandag ringer den søde læge fra mødet til mig, og fortæller mig at hun har haft mig oppe og vende igen med de andre kloge læger, fordi hun vil mig det aller aller bedste, og man vil derfor tilbyde mig en brystreducering, da man har vuderet der vil blive så stor en forskel på brysterne efter operationen, at jeg ikke vil blive rigtig glad når jeg kiggede ned af mig selv bagefter.
Hun forsikrer mig om at kræften ikke kan nå at gøre skade mig på den uge der går ekstra, og hvis den har spredt sig, så har den allerede gjort det, og ved at modtage dette tilbud vil jeg også få det pæneste resultat.
Jeg takker hurtig ja til det tilbud, efter stort vægttab, og jeg i mange år har været ked af mine alt for store bryster, så jeg kun glad for de bliver mindre, så kræften fremover er nemmere at opdage hvis det lort skulle komme igen. (undskyld mit franske)

Jeg bliver derfor bokket til om torsdagen, hvor jeg skal tale med den søde læge igen, samt en plastikkirurg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *