Den dag jeg skal mødes med plastikkirurgen er jeg spændt, men også nervøs for hvad har de egentlig tænk sig at gøre ved mine bryster?

Jeg har igen min mor med til mødet, og min søde læge fra de andre gange er med til mødet, det gør mig tryg kan jeg mærke.

Da jeg kommer ind på stuen står plastikkirurgen og en sygeplejeske stor smiler, de er bare så søde på den afd.

Vi hilser og taler lidt frem og tilbage, og jeg skal så smide blusen, så de kan se mine bryster.
plastikkirurgen finder nogle skåle frem, (ja du læste rigtig skåle) dem sætter hun på mine bryster, og da jeg nok har et blik der skriger af ” hvad har du forstillet dig, med de skåle?” svare hun ” Det er bare for at finde ud af hvor store de bryster er.”

Det gav ingen mening for mig, plejer ikke og måle bryster i noget der minder om gennemsigtige Magrethe skåle, men det gav mening for dem åbenbart.

Bagefter, siger hun hvordan de har tænkt sig at gribe det an.

De vil være to plastikkirurger til stede under min operation, udover kræftlægen.
De skal stå på hver sin side af mig og arbejde.

Hun forklare mig at de vil skære under brystet på mig, og op på midten, og så tage min brystvorte af, men lade den hænge i en string så den får blod undervejs.
Det lyder super fint lige indtil hun siger ” Men der er en chance for det ikke lykkes med denne metode fordi din åre er lang fordi du har haft nogle store bryster, som nu bliver meget mindre, og vi skal derfor dreje åren, og dit væv for at få det til at se pænt ud og tage brystform, og lykkes det ikke, så dør brystet og så skal det fjernes helt. ”

Jeg kigger på hende og venter på hvornår hun griner, eller kommer med en mulighed nummer 2.  Men det sker ikke, så jeg spørger ” Hvor stor er chancen for det går galt så?” 
Hun svare ” Den er ret stor, men vi kan næsten altid se om det vil lykkes når vi er igang.”

Jeg kigger forvirret og spørger så om der ikke er en mulighed nummer 2?

Det er der heldigvis, men den er også med en chance for det går galt.
Det er de samme snit, men her tager man brystvorterne helt af, og ligger på et bord imens, og så sættes de på som et implatat bagefter. Og her skal alt så selv finde vej og hele op igen, men chancen for at det går galt er mindre.
Så selvom det lyder super ulækkert, så er det den metode jeg vælger.

Hun fortæller, at jeg med denne metode vil miste følelsen i dem, og dette er jeg indforstået med, hvis bare de heler op igen.

Jeg tager hjem med en god fornemmelse om dette her nok skal gå..

Nu skal det bare blive onsdag, så jeg kan blive opereret og få den kræft ud af min krop, og få de nye fine bryster som jeg har ønsket mig i flere år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *