Mit indlæg om min første kemo, er lidt forsinket. Men det er der en grund til som du kan læse herunder.
Min første kemo.
Jeg møder ind den 17/-21 til min første kemo.
Inden jeg skal ha min kemo, skal jeg lige tale med min onkolog (det er en kræftlæge), da jeg har mærket noget som føltes som en knude i mit bryst.
Jeg venter en time over den aftalte tid, på at komme ind til onkologen, så jeg når virkelig og blive godt nervøs, jeg ved ikke hvad den knude er, og om jeg får kemo eller ej, det hele er meget utrygt.
Da jeg kommer ind, mærker onkologen på knuden, og beroligere mig med at det nok bare er ar væv, og så kigger hun på sygeplejerske og siger ‘Vi kører bare.’
Okay, nu sker det tænker jeg, og går i panik, men følger stille med hen til en stue.
Her kommer der en sygeplejerske som skal ligge et drop. Jeg er angst og hun leder efter en åre, og erkender de er så godt som forsvundet, så hun vil prøve sig frem.
‘Prøve sig frem’ siger jeg højt, og understreger min nåleskræk?!
Det ender med hun prøver sig frem, og får stukket forkert. Hold da magle det gjorde nas.
En ny sygeplejerske kommer ind og vil forsøge sig i den anden hånd, og det samme sker igen, hun stikker også forkert.
Her går min grænse åbenbart for jeg får sagt ‘ så stopper vi med at prøve os frem, imens jeg er jeres nålepude. Nu finder vi en som kan finde ud af det, for ellers er jeg den som er skredet.’ Jeg bliver lidt grov, jeg ved det godt, men på det tidspunkt er jeg ved at gå til i angst, og jeg får også undskyldt bagefter.
De bliver enige om at ringe efter en narkose læge, som kommer og erkender han heller ikke kan stikke mig uden at scanne efter en åre først. Heldigvis finder han hurtig en åre med sin scanner, og han rammer rigtig i første hug.
Sygeplejersken, fortæller mig at for jeg ikke skal pines igen og igen de næste mange måneder, så har hun bestilt tid til en picc-line. Jeg vidste ikke hvad det var, men det er åbenbart en slange som skal ind i min åre, og føres ned til hovedåren over hjertet, her skal den så ligge i 5-6 måneder, og så giver de kemo igennem det rør i min arm.
Herefter tilslutter de slangen som først skyller efter for at se om den sidder rigtig, og da den gør det, så starter de med at give kemo.
Jeg havde undret mig over de kaldte det den røde kemo, men da jeg så den i slangen var jeg ikke længere i tvivl, den er meget rød.
Den røde er åbenbart os den mest giftige kemo, ud af de to jeg får den dag. For sygeplejersken må ikke forlade mig imens den kører ind på under 15 min. Den kan give allergisk reaktion, blodpropper i lungerne, og andre meget ubehagelige ting.
Heldigvis kører det bare uden problemer.
Efter den røde, skyller de godt efter, for det skal hurtig rundt i årene og tisses ud, da det kan ødelægge ens åre.
Når der er skyllet, så tilslutter de en ny kemo, som er gennemsigtig. Den kan så give andre bivirkninger som hovedpine, svien i næsen og en grim smag i munden.
Jeg skal lige love for det kom hurtig, fik en tung hovedpine, og fik en virkelig dårlig smag i munden, og lidt mærkeligt i næsen. Så næste gang skal jeg lige huske et bolcher jeg kan sutte på imens, for at få den grimme smag væk.
Det heldigvis også hurtig overstået små 20 min med den, og så kunne jeg tage hjem.
Det var en mærkelig følelse og tage hjem. Jeg tog hjem med gift i min krop, og med en viden om at nu er der ingen vej tilbage. Mit liv er for altid forandret.
Da jeg kom hjem, var jeg virkelig træt, men tænkte det nok var pga. den angst jeg havde haft, det kan nemlig godt dræne en.
Min kammerat var så sød og komme med mad til mig, og underholde mig i nogle timer, og så fik jeg i seng og sov, sov mere end jeg nogensinde havde troet var muligt.
Den næste uge. sov jeg små 20 timer i døgnet. Jeg kunne slet ikke holde mig vågen, jeg kunne ikke se tv, eller holde ud og ha selvskab, jeg var for træt.
Når jeg tog til min mor for at spise, måtte jeg ligge mig så snart vi kom ind af døren, og så sov jeg indtil vi skulle spise, og igen da jeg kom hjem. Det var en frygtelig uge, og jeg var meget bekymret fordi jeg sov så meget, at jeg kom godt bagud med mad og drikke, så blev også meget svimmel.
Jeg havde ellers den her plan om at gå nogle ture, for den kemo skulle ikke styre mig. Den plan holdte desværre ikke.
Nå men ugen efter har været meget bedre, jeg er mere frisk, sover ikke til middag for at komme igennem dagen. Jeg laver mad, og går ud, og jeg har overskud til besøg, og til at besøge andre. Det er SÅ dejligt.
Jeg tænker lidt på de 3 røde kemoer her, er som et lyskryds.
Først står man får rødt. (rød uge), man står bare stille, helt stille.
Så bliver det gult. (gul uge) Her begynder man at rører på sig, for at komme afsted.
Og så bliver det grønt (grøn uge), og her er man klar, og suser over. (man er sig selv igen.)
Næste kemo er der lidt over en uge til, og så står jeg igen for rødt.
Men det skal nok gå.
Først skal jeg lige klare at få lagt den picc-line imorgen. Den er jeg meget utryg ved. Men det skal jeg nok opdatere jer om, når den er lagt, og jeg lige er kommer over de smerter man kan ha i dagene efter.
1000 tak fordi I læser med.
PT. bruger jeg min blog som en slags dagbog, og kan dette gøre en forskel for andre så bliver jeg glad. 🙂